SRM Danmark

ForsideProdukter og priserAnvendelseTeknologiTrænereHistorieSupport og FAQKontakt os

AKTUELLE TILBUD:


Tilbud til nye brugere

 Brugt udstyr

PowerControl 8 (PC8) - et produkt med mange nyskabelser

Der var rigtig mange nyheder forbundet med lanceringen af PowerControl 8 i 2015. Fra at man på en PowerControl 7 kun kunne se nogle få fabriksindstillede funktioner på skærmen, kan man på en PC8 nu indstille skærmen individuelt. Det er en stor fordel, hvis man en bestemt dag ønsker at træne i en specifik disciplin, fx enkeltstart, ryk, spurt, prolog - eller hvis man ønsker at teste, hvordan bestemte materialer eller indstillinger på cyklen påvirker ens watt-forbrug.

I softwareprogrammet"Device Agent" indstiller man først sin personlige profil (navn, vægt, pulszoner mm). Dernæst bestemmer man selv, hvilke informationer der skal stå på de 6 skærmbilleder, som man kan se under træningen. Det er meget nemt - man trækker blot det ønskede over på skræmen ved drag-and-drop. Training Stress Score, Normalized Power, Intensitets Faktor, max watt i 30 sek spurt, Torque eller en højdekurve over ruten er nogle af de ca. 50 nye funktioner på en PowerControl 8.
Et eksempel: Hvis man en dag vil øve enkeltstart er det vigtigt at kunne sammenligne 'Normalized Power' og 'Medium Power'. Man skal øve sig i at de to tal nærmer sig hinanden, for så har man trådt mest jævnt og ikke spildt unødige watt.

Softwareprogrammet"SRMX" viser træningsfilerne. Det nye ved PC8 er, at filerne nu er i en ny .fit-version, så de kan indlæses direkte i anden træningssoftware (Training Peaks, Strava, Golden Cheetah, Velobook). Du overfører ved at højreklikke på træningsfilen inde i SRMX.

Huset på en PC8 er lavet i hårdfør aluminium. Standardfarverne er rød, sort eller titangrå. Det er muligt (for en tillægspris) at få malet den i mange andre farver.

 

Opdatering af firmware og software ved PowerControl 8:

1) "Firmware" er den software som ligger ude på PowerControlen. Den bestemmer hvad man kan se på skærmen, minimerer strømforbruget, GPS, og meget mere. Man skal downloade "Device Agent" for at styre Firmwaren på en PC8.

2) "Software" er det program, som ligger på ens computer til analyse af sine træningsdata. Man skal downloade "SRMX" for at kunne læse træningsfilerne på sin computer.

Du kan gå ind på www.srm.de/products/software/ og downloade de nyeste versioner af "Device Agent" og "SRMX" (rul langt ned på siden - der findes en version til både PC og Mac).

ANALYSE:


Se Chris Horners SRM filer fra sejren i Spanien Rundt 2013.